Trivsel & performance
Trivsel & performance
– Trivsel er ikke målet – det er vejen.
Hos MindShaped arbejder vi ikke med trivsel som et hyggeprojekt. Vi arbejder med trivsel og performance som to sider af samme mønt – fordi den ene ikke fungerer uden den anden. For os er trivsel ikke målet i sig selv. Det er vejen til retning, til arbejdsglæde og til resultater. Vi tror ikke på, at glade medarbejdere nødvendigvis performer bedre. Men vi ved, at mennesker, der oplever struktur, mening og fremdrift – og som får lov at bidrage med det, de er gode til – trives langt bedre. Det er den vej, vi bygger. Vi tør også godt sige det højt: trivsel handler ikke kun om medarbejderen. Det handler i høj grad også om virksomhedens bundlinje. For når mennesker har styr på deres opgaver, oplever klarhed i forventninger og arbejder med en tydelig retning, opstår der både overskud, ansvar og samarbejde.
“Du får ikke anerkendelse for at møde op på arbejde – det får du løn for.
Anerkendelsen ligger i at bidrage til det fælles formål.”
Trivsel uden retning gør ingen forskel. Det må aldrig blive pynt, der ligger uden på kerneopgaven. Vi hjælper jer med at skabe en kultur, hvor trivsel understøtter det, I faktisk skal lykkes med – og hvor I får værktøjer til at arbejde med både mennesker og resultater. Vi tror ikke på, at trivsel kan kopieres fra virksomhed til virksomhed. Den skal tilpasses jeres kultur, jeres mennesker og jeres virkelighed. Derfor starter vi altid med at forstå, hvem I er – før vi kommer med forslag til, hvordan I kan udvikle jer.
I vores tilgang bruger vi både analyser, sparring, fælles workshops og individuelle forløb. Vi arbejder med mindset, struktur og ansvar – og med at skabe mod hos både ledere og medarbejdere. For nogle gange handler det ikke om at skrue op for omsorgen, men om at skrue op for tydeligheden. Nogle gange må man som leder tage de brede skuldre på og sige det, der skal siges. Ikke for at presse nogen – men for at få fællesskabet til at fungere.
Vi kobler opgavestyring med tydelige rammer og en sund mødekultur, der respekterer både tid og opmærksomhed. Vi arbejder med mindset og retning gennem fx CEO i eget liv – fordi trivsel starter med den enkelte, men først virker, når den breder sig til hele teamet.
Trivsel og performance er ikke modsætninger. De er hinandens forudsætninger. Men kun hvis vi tør tage dem alvorligt – og arbejde med dem som en integreret del af virksomhedens måde at være på.
Hvor mange af disse kan du nikke genkendende til?
- Trivsel er noget HR står for – ikke noget, ledelsen taler om i hverdagen
- Trivselsmålinger bliver ikke brugt til andet end Excel-rapporter
- Der tales meget om trivsel – men kulturen trækker i den modsatte retning
- Der er fokus på, at folk skal have det godt – men ikke på, hvad de skal lykkes med
- Når nogen ikke trives, bliver der forsøgt quickfixes i stedet for reel dialog
- Ingen har overblik over, hvad der faktisk påvirker trivslen i praksis
- Der bliver talt meget om arbejdsglæde – men ikke om kerneopgaven
- Medarbejdere undgår at sige nej – selv når de er pressede
- Ledelsen tror, trivsel handler om at gøre folk glade – ikke om at skabe rammer, der virker
- Trivsel ses som en blød opgave – ikke en ledelses disciplin
Hvad kendetegner trivsel, der skaber performance?
- Trivsel bliver set som en forudsætning for at lykkes – ikke som noget ekstra
- Der er tydelig sammenhæng mellem trivsel og kerneopgave
- Ledelsen sætter retning, skaber ro og følger op – ikke bare på resultater, men også på mennesker
- Trivsel er noget, vi taler om i hverdagen – ikke kun i spørgeskemaer
- Medarbejdere føler sig trygge ved at sige til og fra – og bliver taget alvorligt
- Vi hjælper hinanden – også når det ikke står i jobbeskrivelsen
- Der er en kultur, hvor man tager ansvar – ikke undgår det
- Trivsel måles ikke kun på stemningen – men på engagement, fremdrift og samarbejde
- Vi tør tale om det, der er svært – og vi gør det med respekt
- Trivsel understøtter performance – og performance understøtter trivsel
💡 4 tips & trick til trivsel & performance
Skab tydelig retning og gentag den ofte

Trivsel hænger tæt sammen med oplevelsen af mening. Når vi ved, hvad vi arbejder for, performer vi bedre – sammen.
Tal åbent om både overskud og overbelastning

Trivsel handler ikke om at undgå pres – men om at kunne tale om det, håndtere det og støtte hinanden undervejs.
Gør plads til forskellighed i hverdagen

Vi performer forskelligt og trives forskelligt – og det skal der være plads til, hvis vi vil skabe hold, der løfter hinanden.
Træn ledelse som en færdighed – ikke som en rolle

God trivsel kræver nærværende ledere, der kan sætte rammer, justere forventninger og gå foran i praksis – ikke kun i PowerPoints.
Værktøjskassen
I arbejdet med at udvikle både individuelle og organisatoriske resultater, er vi opmærksomme på, hvordan de forskellige elementer spiller sammen. Vores tilgang hviler på en værktøjskasse, der omfatter flere nøglekomponenter, som tilsammen skaber et stærkt fundament for bæredygtig udvikling.



